Things mean a lot

TIME Magazine udgiver hvert år en liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. I Danmark er listen nok mest kendt, fordi den notoriske stramme t-shirt Bjørn Lomborg var på listen i 2004 – var dengang Copenhagen Consensus og hans bog ‘The Skeptical Environmentalist’ var hot stuff. TIME er et amerikansk magasin, så visse af de indflydelsesrige mennesker er måske mere indflydelsesrige dér end andre steder i verden. Indenfor kulturområdet skulle folk som Will Smith, Ellen DeGeneres og Howard Stern være toneangivende, og muligvis bestemmer de meget i Hollywood osv., men betyder de så meget for mig som tilfældig dum europæer? Måske som baggrundsfigurer, men alligevel. Eller hvad med komikeren Dane Cook? Nogle der kender ham? Man kan dog ikke beskylde kulturlisten for udelukkende at være centreret om USA. Visse af personerne er ganske overraskende, f.eks. den koreanske popstjerne Rain. Jeg vidste godt at K-Pop er kæmpestort i Japan (bare tag et kig i deres musikforretninger!) og at der foregår en større koreansk kultureksport for tiden i Asien, men ikke at det var så massivt.

For undertegnede bliver det mere pinligt med listen over videnskabsmænd og tænkere, for det er virkeligt foruroligende så få af dem jeg kender. Til gengæld er listen over ‘Leaders and revolutionaries’ meget fascinerende. Det glæder mig lidt at Afrikas første kvindelige præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, har fundet vej til listen. Omvendt kan det irritere mig grusomt at den selvsmagende Bono er under ‘heroes’.

I en dansk kontekst vil vi nok endnu engang få hypet Janus Friis, opfinderen af Skype. Hurra-hurra, så kan Berlingske Nyhedsmagasin få lov til at skrive endnu en hyldest artikel. Altid rart for dem, at de kan supplere deres hjernedøde oversættelser af artikler fra Harvard Business Review lidt.

PS. Nu vi taler om Nyhedsmagasinet, så har de en artikel om lønforskellen på kandidater fra de danske universiteter. Måske var det en dum idé at læse statskundskab hvis jeg gerne ville tjene kassen? Det viser lønstatistikken tilsyneladende. Bekymrende er også, at de djævelske århus scient.pol’er tjener mere efter 10 år.

There are no little secrets

Havde en rigtig god dag i går. Var faglig og griflede på opgave mere eller mindre intensivt indtil kl. 16, hvor jeg mødtes med Tina på Pussy Galore. Det er længe siden jeg har set hende, og må nok blankt erkende, at jeg ikke har været god nok til at holde kontakten ved lige. Det skal der dog laves om på, for det var rigtig hyggeligt. Vi går laaaangt tilbage, faktisk til 1.g, hvor vi blev pennevenner (ja, det kunne man faktisk have dengang!). Siden vedblev vi med at grifle og dengang jeg flyttede til København for alt for mange år siden, var det første sted jeg flyttede ind hos Tinas forældre i Ishøj. Boede der indtil jeg fik kollegieværelse i Hvidovre, og blev deres ‘plejesøn’. Med andre ord er jeg lidt af en charlatan når jeg ikke har været så tit forbi dem og Tina de senere år. Men i hvert fald var det rart at se hende. Jeg havde glemt hvor vanvittig (på den gode måde, naturligvis) hun er. Og det var skægt at se hende og kæresten Martins lejlighed. Vi fik sushi fra Letz Sushi og så Match Point. Halvskidt film, men Scarlett Johansson er jo helt grotesk lækker. Og til de med hang til mandlige modeller kan jeg forestille mig, at Jonathan Rhys Meyers vil være en lækkerhaps.

PS. Den danske electro-pop gruppe Nordstrøm har færdiggjort deres sang ‘Berlin‘. Den bliver tilsyneladende Ugens Uundgåelige på P3 i den kommende uge. Tag forbi deres MySpace side og lyt. D’herrer Neil Tennant og Chris Lowe må være pavestolte.

What I say and what I mean

Efter en lille løbetur er jeg nærmest utåleligt frisk, og klar-pirat-start til en faglig formiddag. Ovre på Svumpuklens blog berettes der om omorganiseringsprocesser i Centraladministrationen, og jeg kan næsten berette om det samme. I hvert ald oplevede jeg på arbejdet i går, hvordan mit navneskilt på mystisk vis var blevet udskiftet med ‘C.F. Rasmussen’. Nu ved jeg tilfældigvis, at selvom frk. Rasmussen skam har været ansat inde hos os, så har hun de sidste mange måneder spenderet sin ungdom som skibums i de franske alper. Ergo var jeg enten blevet sat på gaden – ensom, fattig og alene! – eller også var det mine lyssky kolleger der havde gaflet hendes gamle navneskilt under et raid i ØP-afdelingen. Gæt selv hvad der var den rigtige forklaring….! Først under trusler om gentagne omgange buksevand til AG + hentydninger til Jonas om hans og kærestens nærmest narkomane forhold til IKEA, lykkedes det at få charlatanerne til at sætte mit skilt på på væggen igen. Ak, kunne jeg blot blive vred, imidlertid ikke nemt når man selv er ligeså styg 😉

Ovenstående burde illustrere, hvorfor jeg er svært tilfreds med mit job. Hidtil i mit arbejdsliv har jeg været så heldig stort set kun at have gode kolleger og et godt socialt netværk. Måske var arbejdsopgaverne ikke brandsexede i Kirkeministeriet eller Hvidovre Hospitals Centralkøkken, men vi havde det sjovt indbyrdes. At jeg nu kan kombinere interessante arbejdsopgaver med gode kolleger er kun et plus – og en af grundene til at jeg ikke længere er så nervøs for at blive færdig med studierne.

NightCirque har fået nyt design på bloggen – nu mangler han kun at fjerne sentensen ‘Jeg er en 26 årig skør personage’, så er den bitre gamle mand på Østerbro tilfreds! 😉 – og tilmed en ny catchy titel. Jeg kan også med slet skjult misundelse notere mig, at Stobbe får et hav af comments på sine posts. Hvad skal jeg gøre for at blive lige så populær? Er det nøgenbilleder I vil have? Skriver jeg for trist og for intetsigende? Say it, say it, say it!

“Jeg er ikke længere en del af mavedansermiljøet”

Skulle som nævnt have været til DTU‘s årsfest, men var af forskellige årsager ikke i det store festhumør her til aften. Har spenderet dagen på arbejdet og ellers bare siddet og hørt musik her til aften + surfet på sære links (se resultatet nedenfor). Er blevet lidt vild med sangen Chaiyya Chaiyya af Sapna Awasthi & Sukhwinder Singh (MP3 her). Normalt er jeg ikke til, øh, orientalsk klingende musik, men siden jeg hørte den i Inside Man da jeg var i biografen i Aalborg forleden, har jeg haft den på hjernen. Generelt er det vist et stykke tid siden jeg har lavet en ordentlig musikposting. Har opdaget den smarte hjemmeside The Hype Machine som samler trådene til en masse musikblogs – meget bekvemt, hvis man er i musik udforskningshumør. Her er dagens akutte indslag af musik I kan lytte lidt til eller lade være. Visse af dem forsvinder nok inden længe, så det gælder om at have grabberne fremme.

* The Delays – Valentine (Hvad kan jeg sige? Den bedste sang jeg har hørt i år – næsten)
* Pet Shop Boys – Only the wind (om hustruvold!)
* Murs – Dark skin white girls (Morrissey og The Smiths bliver namedroppet i en rap sang! :-D)
* Elbow – Teardrop (cover version af Massive Attack klassikeren. Visse personer vil nok mene at det nærmer sig blasfemi, men jeg synes den yder originalen retfærdighed)
* Stereo Total – L’Amour a 3 (dagens funky-franske indslag)
* Plastic Bertrand – Ca plane pur moi (Mandrilaftalen fans vil nok erindre denne)
* Saturday Looks Good to Me – Lift me up (Alene bandets navn er nok)
* Guillemots – Trains to Brazil (Jeg ved godt at jeg har forsøgt at sælge denne sang til alle – og din mor. Nu prøver jeg igen. Hør den. Tigge-tigge!)
* Flaming Lips – Race for the prize (En gammel flamme)

PS. Et lille tænksomt link til de der oplever at det bare river i ovarierne (hint-hint!)

PPS. For de musikinteresserede: ‘The 50 worst things to happen for music’. Alene det faktum at grund nr. 38 er ‘Sting’ gør det til en guddommelig liste!

PPPS. Ifølge Boston Globe er jeg på vej til en über-succesfuld karriere fordi jeg har en blog! Nej-nej, Stine, Kristian, Stobbe og Louise – ingen grund til at takke mig 😉

PPPPS. Er du een af de mange der ynder at belemre verden med begavede udsagn som ‘De er altså bare fuldstændigt sindssygt religiøse i USA’ (læs: ‘Modsat os åh-så-oplyste, frisindede, kloge og åbensindede europæere’)? Tag et kig her, og gør mig i det mindste den tjeneste at specifer hvilken religion det helt præcist er du hentyder til.

PPPPPS. Nu hvor AaB formåede at lade alt løbe ud i sandet, så kan man jo altid trøste sig med at den japanske J-League er i fuld gang (for præsentation af holdene, klik her). Tingene kunne gå bedre for Kyoto Purple Sanga (aktuelt nummer 16 ud af 18), men jeg er ukuelig optimist!

PPPPPPS. Hulk-hulk, det er altid de bedste der ryger først.

Clever titles are so last summer

Hvordan blev jeg lokket? Skal jeg rent faktisk til DTU‘s årsfest i morgen? Hvilket epileptisk anfald var jeg dog i da jeg sagde ja? Nuvel, det bliver sikkert ganske fornøjeligt trods alt, men lidt fordomsfuld er jeg da. Satser stærkt på at Mads’ forsikringer om, at ingeniører og bioteknikere skam er underholdende mennesker, holder vand. Har nok også godt at komme væk fra de indavlsramte scient.pol, jur., polit. og med. miljøer engang imellem. Og dermed fik jeg så afsløret hvad min fredag aften skal gå med. Lørdag skal jeg nok ligge brak inden jeg tager ud for at besøge Tina. Vi skal på café og siden se Match Point. Den kan kun være god, eftersom den underskjønne Scarlett Johansson jo er med (billedet er godt nok fra Lost in Translation, men…). Søndag vanker et læsegruppemøde (forhåbentlig makulerer Henriette mig ikke) og om aftenen et besøg hos min storesøster. Med andre ord ikke den værste weekend man kan forestille sig!

I dag har jeg ikke lavet andet end at være på arbejde. Kom hjem, spiste og gik tur (i dag dog kun om een sø!) sammen med Frederik, Jannik, Mads og Christiane. Tilsyneladende blev jeg spottet af div. kolleger på mine tidligere vandreture tirsdag og onsdag, så var en massiv mur af nysgerrige spørgsmål og godmodige drillerier der mødte mig på arbejdet (“Forskellige lyshårede snitter to dage i træk? Nådada, pølse, du holder dig ikke tilbage, hva’?“). Selv ikke de mest indtrængende forsikringer om min uskyld og dybt platoniske forhold kunne holde de frådende ulve tilbage 🙂

PS. Og så styrtede de sidste illusioner om en god sæsonafslutning sammen. Jeg tror jeg gemmer min AaB-kaffekop på arbejdet langt, langt væk.

Won’t you please invite me to stay for a while? Because the ride home is long.

Det blev en god dag. Har ikke fået skrevet på kapitlet om principperne bag den danske konkurrencepolitik og konkurrencelov, men til gengæld gik min Fars behandling godt og de har fået hans hjerte ind i en normal sinus-rytme. Det fjerner selv sagt ikke det forhøjede blodtryk, men risikoen for blodpropper og slige ondskabsfulde sager er nu væsentlig mindre. For anden dag i træk var jeg på gåtur rundt om søerne, denne gang med Louise. Det er længe siden at vi har gjort det og vi fik snakket en masse. Alt i alt er jeg derfor i perlehumør just nu. Hvem ved, måske jeg endda kan få overtalt mig selv til at catche up på dagens øvrige driverier?

Boing Boing er en herlig blog, som bringer nogle yderst mærkværdige og underholdende fund. Visse tingene er lidt for techy og nørdede til min smag, men deres link til orirginale Alcoholics Anonymous tegneserier fra 1968 til 1974 er meget underholdende. På samme side kan man finde originalt amerikansk informationsmateriale/propaganda ‘If an A-bomb falls’ fra 1951 og ‘Abortion Eve’, alternativt ‘Who killed junior’ (som virkelig tager fat!), begge udgivet i 1973 i forbindelse med Roe vs. Wade. Verden var i sandhed en anden dengang.

PS. Sparta blev tjekkiske mestre i ishockey! De slog arvefjenderne fra Slavia, så jeg kender en enkelt eller to i Prag som er i glimrende humør for tiden.
PPS. Gaffa anmelder det nye Tiger Baby album på deres hjemmeside. Ak og ve!
PPPS. Har i alt min distræthed helt glemt at takke-og-bukke for Kristians pæne ord ovre på NightCirque. Kan kun sige, at jeg heller ikke kan understrege nok hvor stor hans betydning for min aparte musiksmag har været. Og så vil jeg gerne kondolere for resultatet i Champions League i går 😉

You only ever really see me in a certain kind of light

Just hjemkommet fra en længere gåtur rundt om søerne og efterfølgende cafébesøg. Med andre ord var det ikke den mest fagligt aktive dag i verdenshistorien, men den har bestemt været hyggelig! Mit humør er lidt spændt, min far er blevet indlagt igen, de vil atter forsøge at få hans hjerterytme til at blive normal – så kryds fingre for i morgen.

Ellers ikke meget nyt, spenderede min mandag på arbejdet, en åh-så-fornøjelig køkkenrengøring og ikke mindst en løbetur med Mads. Det er en helt fin lille rutine vi har fået os, der er som bekendt snart bikinisæson, så er og så det rette tidspunkt at komme i form på.

Vi afslutter med en lille nyhedsopdatering: Det blev dagen hvor Lotte Bundsgaard blev gået fra posten som politiske ordfører for Socialdemokraterne. At det var en logisk nødvendighed må stå klart for enhver der så hende blive ristet over en sagte ild i Clement Direkte. Selv den allestedsnærværende RUC’er Rasmus Jønsson kan se at hun mildt sagt ikke er konkurrencedygtig. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Thorning Schmidt begrunder fyringen med, at der skal være plads til alle fløjene i partiet. Det må da siges at være en udmelding der vil noget. Ikke noget med et parti der står sammen, næh nej, man forkynder stolt og frejdigt at man er en samling indbyrdes uenige og kniv-i-ryg-stikkende fraktioner, der nu skal dele magten imellem sig. Og så undrer man sig over at Socialdemokraterne ligger så lavt i meningsmålingerne?! Det blev også dagen hvor Danmark takkede pænt nej tak til at give stakkels Charles Taylor husly, og hvor en sammenstyrtet motorvejsbro kostede én livet og sårede ni på hjemstavnen (og derudover skaber gigantiske trafikproblemer). I dag er det også omkring 20 år siden Chernobyl ulykken, som vel framede alt debat om naturkraft lige siden. Endelig var det dagen efter terrorangrebet i Dahab i Egypten.

I am downright amazed at what I can destroy with just a hammer

Der var gallafest på NOKO i går, og hvis man ser bort fra bandet – der insisterede på at spille Nirvana og Pearl Jam i halvanden time (sand festmusik, ikke sandt?) – så var det egentlig en ganske velarrangeret omgang. Personligt var jeg ikke helt oppe i gear, nåede aldrig at blive beruset nok til at jeg rigtig kunne skabe mig som en lille pony, men well, kan jo ikke være en lige stor succes hver gang.

I dag sidder jeg så og forsøger at samle tankerne om at være faglig. Har møde med Henriette her kl. 15, og hun laver mig til kattemad hvis ikke jeg har noget fornuftigt at bidrage med….

Hvis jeg tager væk….tager du så med?

Hjælp, jeg er blevet svag! Jeg burde ikke kunne lide den, men hvad skal jeg gøre: Rasmus Nøhrs Sommer i Europa er helt urimeligt catchy. Og jeg kan kun sidde her og savne lune sommeaftener i Prag, mens den sjuft synger om at kysse på Moldau (floden hedder nu Vltava på tjekkisk, men ok, det kunne Rasmus jo ikke vide). Hvornår begynder det at blive bare lidt grønt?!?

PS. Det er rart med god musik når man læser. Så hvis I har Real Player, så er her et lille link til Josh Rouse’s optræden i ‘Morning becomes eclectic’ fra i går. Det er pure bliss.

There goes my outfit

Just hjemkommet fra biografen, var inde at se ‘La Tigre e la neve‘ sammen med Stine.

Den er af Roberto Benigni – som man tilsyneladende enten hader eller elsker – og var min første film af ham for mit vedkommende (selvom mange vil nok nikke genkendede til ‘La Vita è bella‘). Jeg synes egentlig den var en positiv overraskelse. Den gode Stobbe havde udtrykt sin skepsis overfor den, og jeg skal da gerne indrømme, at den kræver at man synes om Benigni som skuespiller, hvilket jeg så heldigvis gør. Synes det er lidt fascinerende, hvordan han kombinerer sin komik med en grundlæggende tragik og desperation. Og så er selve kærlighedshistorien egentlig ret sød. Anbefales herfra.

Bagefter var vi en tur på café, og da jeg kom hjem så Mads og jeg ‘Un chien andalou‘, et 16 minutters langt surrealistisk filmmesterværk af Luis Buñuel og Salvador Dali. Jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår den helt, men der var ret mange coole sekvenser i. Den unge Mads vil endvidere slæbe mig med ud på en løbetur kl. 8 i morgen tidligt, hvilket vel nærmest tenderer noget kriminelt. Må hellere se at rufle i seng så jeg kan være frisk!