I just can’t get rid of you, like you got rid of me

Woo-pee-doo, saa er det sidste posting herfra ferien….! I morgen kl 14 koreansk tid flyver jeg hjemad (via Frankfurt), og saa staar jeg igen og kigger fortvivlet rundt paa mit kollegievaerelse ved 22 tiden mandag aften.

De sidste par dage er gaaet med at udforske Seoul og en tur til DMZ ved den nordkoreanske graense. Sidstnaevnte var lidt skuffende, mest fordi der egentlig ikke er saa meget at se deroppe. Derudover var vaeret koldt, klamt og taaget, saa det var lidt af en skuffelse. Seoul er stor, men virker underligt tom. Der er ikke saa mange ting at se, og generelt er jeg maaske blevet lidt skuffet over Korea. Folk her er rarere end i Japan, men man gaar hele tiden med fornemmelsen “er der virkelig ikke mere at se her….?”. Til gengaeld er der et ocean af coole asiatiske musikvideoer paa koreansk tv, plus at de sender Miss Asia udsendelser konstant! Jo tak!

Naa, bortset fra det, saa har det vaeret en god tur, men det bliver nu ogsaa meget rart ikke laengere at leve i en kuffert. Og jeg savner min cd-afspiller, piv-piv… 😉

Vi skrives ved naar jeg engang igen sidder paa hjemstavnens vemodig stepper…..

But I’m not the boy you once put your faith in, just someone who looks like me

Endnu en update herfra Korea, sidder lige nu paa endnu en nedslidt netcafe, denne gang et lille stykke fra hotellet i Seoul. Var lidt af en aha-oplevelse at gaa igennem de smaa gader, det vrimler med farverige skilte, snedige steder, obskure tilbud og loefterige steder til at tilfredsstille diverse laster – ganske underholdende.

Siden sidst har jeg som naevnt vaeret en tur i Gyeongju, en gammel kongeby. Vi saa Koreas mest beroemte tempel. Hotellet laa desvaerre lidt langt fra alting, saa vi fik ikke set saa meget af selve byen. Maa blive en anden god gang! Siden jeg skrev i formiddags tog vi toget til Seoul, med skifte i Daegu. Seoul er selvsagt enorm (13 mio mennesker fylder en del), og den virker meget lovende. Vi tog ind for at se det gamle kejserpalads, men det lukkede kl 17 (og gaet hvem der kom 17.06!!!). Derfor tog vi ned i Insadong, paradis for visse (= folk med forkaerlighed for souvenirs osv), helvedet for andre (= mig). Jeg er ved at vaere lidt traet af at leve i en kuffert og hele tiden rejse rundt. Bliver trods alt godt at komme hjem!

De naeste par dage staar paa byrundtur imorgen og soendag skal vi op nordpaa til DMZ. Sidstnaevnte glaeder jeg mig meget til. Mandag gaar turen saa hjemaf, og om Gud vil og bukserne holder, saa staar jeg og stirrer i Kastrup mandag aften kl 21.25. Phew!

Staying won’t put these futures back together

Ohoej-ohoej,

Saa skriver den gamle soeulk igen, denne gang fra Busan i Korea (verdens tredjestoerste havn siger de, ville imponere mig en del mere, hvis blot jeg vidste hvem – udover Rotterdam – der ligger paa de to foerste pladser!). Her regner i stride stroemme, byen er graa og industriagtig, saa foerste indtryk af Korea har ikke vaeret det bedste. Koreanerne er en del mindre haemmede end japanerne, de stirrer gerne aabenlyst paa folk med anden hudfarve, stoeder gerne ind i een og virker ikke ligesaa kontrollerede som japanerne. I Japan bliver man ignoreret – hoefligt ganske vist, men stadig ignoreret. I Korea kan man naesten ikke gaa nogle vegne i en butik uden at der stroemmer ekspedienter hen til een. Pudsig forskel, men ok – at sammenligne ville vel vaere det samme som at sammenligne briter med danskere, der er jo ogsaa vaesentlige kulturelle forskelle der. Haaber at vejret snart bliver bedre, for ellers bliver det en trist omgang at vaere her.

Turen fra Fukoaka til Busan gik helt problemfrit, jeg havde fordybet mig i smudslitteratur (Marian Keyes, hmmm, roedme-roedme), og da det var stille vejr, laa jeg ikke og var soesyg – paa trods af min forkaerlighed for piratsprog, saa er jeg nemlig en landkrabbe i usaedvanlig hoej grad….!

I morgen tager vi nordpaa til Gyengju – gammel kongeby og vistnok vaeldig kulturel – hvor vi skal overnatte en enkelt nat inden vi droener til Seoul. Og efter det er turen jo snart slut og jeg rumler igen rundt hjemme paa NOKO og er optaget af noegendans, festplanlaegning og mit nye arbejde. Ak ja, verden er i sandhed ond!

Phew, de gaar til den med noerdede computerspil og den tunge cigaretroeg her paa den her internatcafe. Nogensinde nogen af jer der har spillet Game Boy, Playstation etc. og undret jer over de maerkvaerdige blip-blop lyde, muzakken og de saere farver? Der er skam en logisk forklaring, japanere og koreanere elsker ihvertfald den slags at bedoemme udfra gadebilledet, musikken i butikker mv. Spas! 🙂

Big in Japan

Ja, uhm, undskyld overskriften, men baer over med mig – den maatte jo komme (tak til Alphaville for inspirationen)! Imidlertid er den paa randen til at blive overfloedig, for om fire timer sidder jeg paa Japan Rail Kyushu ‘Jet Beetle’ her fra Fukoaka til Busan i Korea. Om jeg glaeder mig? Det tror jeg nok at jeg goer!

Siden sidst jeg skrev i Kyoto har jeg vaeret paa en stoerre tur. Vi tog foerst til Miyamija, en lille oe med et beroemt Shinto tempel og Japans maaske kendteste tag-et-utal-af-billeder-objekt: Templets port ude i havet udenfor oen. Der var laekkert derude, vejret var varmt og det hele var idylllisk – bortset fra de ondsindede tamme hjorte der vralter rundt paa oen. Op til flere gange insisterede disse brutale vaesener paa at ville hapse mig i maasen – paa trods af trusler om at jeg ville lave glidetacklinger paa deres tynde bambi ben og af at jeg i oevrigt synes at deres stoooore, bruuuune oejne (sikkert hit hos storesoester og mor) skjuler en sindrig plan om at overtage verdensherredoemmet.

Efter at have overnattet paa Miyamija tog vi toget ind til Hiroshima, hvor vi saa a-bomb dome og det tilhoerende museum omkring forloebet for 60 aar siden. Byen er et maerkeligt sted. Det er et af de mest livlige steder jeg har besoegt i Japan, og naar man staar en solskinsdag i Memorial Park og ser paa den naertliggende crowdede Louis Vuitton butik, horderne af leende skoleboern, de top notch trendye japanske teenagere og de lystigt blip-bloppende sporvogne, saa er det svaert at forestille sig at stedet var noget naer helvedet paa jord for ikke saerlig mange aar siden.

Samme eftermiddag hoppede vi paa Shinkansen her til Fukoaka, hvor vi som naevnt skal sejle fra. Byen har overrasket en hel del, den er virkelig gennemfoert og frembrusende – centrum her ligner Manhatten mere end Tokyo gjorde!

Ellers har jeg det stadig godt og har koebt mig ludfattig i cd’er (Fukoaka har en ohhh-weeee god Tower Records!!!), saa nu har jeg endelig erhvervet mig den special edition af Aimee Mann’s ‘Lost in space’, som jeg har ledt efter i 100 aar. Jeg elsker Japan. Japan elsker mig. Nus-nus!

PS. Jeg faar nok ikke sendt nogle postkort hjem i denne omgang. Beklager mange gange, men jeg vil hellere bruge tiden paa at opleve ting istedet for at skrive nogle forvroevlede floskler om at jeg har det godt at I skal sende flere penge. Saa kan I laere det 😉

Hey Nostradamus!

Very good, I must say I’m amazed…! Til den i sandhed indsigtsfulde sjael der kunne gaette hvem der har lavet “Alone in Kyoto” (vedkommende er anonym, saa jeg ved ikke hvem det er), saa udlover jeg intet mindre end en pakke Gevalia naar jeg kommer hjem – ja, jeg ER gavmild og storslaet ud over alle graenser. Forioevrigt var svaret naturligvis Air.

Bortset fra det, saa er jeg nu ikke helt alene i Kyoto. Det er loerdag, og tilsyneladende er det den dag hvor samtlige indbyggere tager ind for at shoppe og rufle rundt. Derudover var der en stoerre parade af hvad der saa ud som Shoguner, samuraier, gaishaer og andet godtfolk, saa alt i alt har det vaeret en festlig dag. Har faaet koebt lidt mere ind og – wooohooo – set mere kultur.

Imorgen hopper vi igen paa Shinkansen, denne gang til Hiroshima. Vi skal kun vaere der en enkelt nat, foer vi koerer videre til Hakata/Fukoaka. Her overnatter vi igen kun een nat, hvorefter vi skal sejle til Korea. Med andre ord, saa tror jeg ikke at jeg faar grabberne paa en computer det naeste stykke tid, saa opdateringer maa nok vente lidt. Vender dog naturligvis frygteligt tilbage saa snart jeg faar mulighed for det…..

Lige i musikgenren igen, saa skulle jeg lige hilse at sige, at det er en sand plage at Mew tilsynladende er blevet et megahit i Japan – de er ihvertfald overalt. Men ok, rygterne siger jo ogsaa, at Michael Learns to Rock var store herovre. Suk.

Uj, koebte forresten tre Douglas Coupland boeger i Tokyo. Har allerede kvaernet ‘Hey Nostradamus’ og er nu igang med ‘Eleanor Rigby’. Foerstnaevnte var en positiv overraskelse (men hvad skete der egentlig med Jason, sig det nu, Doug!!!), mens jeg har det lidt svaert med Eleanor Rigby. Han mistede ligesom sit gyldne touch efter ‘Girlfriend in a coma’….allermest glaeder jeg mig til at laese ‘City of glass’ om min yndlingsdroemmeby Vancouver….den ligger hjemme paa hotelsengen og venter, saa cheerio til jer allesammen….

Alone in Kyōto

En lille posting herfra en netcafe i Kyoto. Vi har brugt dagen paa at se en masse kultur sammen med endnu en af Cecilies veninder – Rie – og det passer hvad de siger: Rejser bliver altid bedre naar man oplever stederne sammen med folk der bor der. Kyoto er som tidligere naevnt den gamle kejserby, hvor shogunatet sad, saa det vrimler med fine templer, slotte, paladser osv osv. Derudover er byen vaesentlig mere overskuelig end Tokyo: Folk har ikke saa travlt, antallet af jakkesaet er faerre og det hele foeles ikke naer saa crowded som i Tokyos menneskemylder. For uber-noerder som mig, saa er Japan – og Kyoto i saerdeleshed – et helt perfekt sted at opholde sig. Det vrimler simpelthen med butikker med corny fodbold-stuff, obskure elektroniske dippedutter der siger saere ting, velassorterede musikforretninger (undskyld Spar Nord Bank, men hvad skal jeg goere?! De havde jo det nye Depeche Mode album i en special edition!!!) og ikke mindst: Guf mad!

Turen hertil var begivenhedsloes, selvom jeg blev dybt, dybt imponeret over hvordan det kan lade sig goere at koere 600 km uden at byen/bebyggelserne holder op. Saa tror da pokker at de kan stoppe 127 mio mennesker ind paa de her bjergoer, det er jo een stor by!!!

Imorgen staar paa et museum udenfor Kyoto, og formentlig mere shopping bagefter. I overmorgen koerer vi saa til Hiroshima, siden da Hakata/Fukoaka, hvor fra vi sejler til Pusan i Korea – jeg er superspaendt paa det land!

Take care allesammen.

(OBS: Der er en praemie til de af jer der kan fortaelle mig hvilken musikgruppe der har lavet en sang der hedder det samme som denne postings overskrift…!)

If you lived here, you’d be home right now

Ahhh, Tokyo! F-a-b-e-l-a-g-t-i-g by! Jeg tror jeg er forelsket. Eller naesten ihvertfald. Sidder paa en netcafe i Shibuya (shopping-mekka, sammen med Shinjuku, Akihabara, Ebisu, Harajuku, Ginza etc. etc. etc.), og laeser nyhederne hjemmefra – og kan med slet skjult skuffelse konstatere, at der intet naevenevaerdigt er sket….Naa, men hvad jeg ville sige var, at jeg er i live og har det godt. Flyveturen herover gik godt, selvom Lufthansa gerne maa arbejde med deres benplads ved lejlighed. Vi fandt ogsaa ret smertefrit ind fra lufthavnen til hotellet, og jeg mener selv, at jeg i al ubeskedenhed er blevet congolesisk mester i de offentlige transportmidler….! De sidste par dage er gaaet med at se en masse, alt lige fra Buddha figurer, templer og at iagtage berusede japanske forretningsmaend vakle hjem fra deres post-arbejds drukture. Byen er kaempestor og der er er mennesker overalt. De fleste gaar vaeldigt konservativt klaedt, derfor er det endnu mere sjovt naar man ser nogle af teenagerne herovre, som kan vaere ekstremt outrerede at se paa. Byen virker virkelig meget, meget kosmopolitisk. Den har ikke attraktionerne som f.eks London eller Paris, til gengaeld har den en storbypuls som slaar de fleste steder jeg har vaeret. Under opholdet her har vi vaeret sammen med nogloe af Cecilies veninder – Mana og Mami – og det er ret spas at laere japanere at kende. Begge laeser dansk(!), saa konversationerne gaar glat.

Imorgen tager vi Shinkansen til Kyoto – den gamle kejserby – hvor det skulle vrimle med kultur og andet guf, saa vender fluks tilbage med en update derfra om et par dage.

Update: Jeg fandet endelig ud af hvordan man faar japanske computere til at holde op med at skrive kanji tegn, saa slog mine oprindelige tre blog-postings sammen.

Do you kiss her lips when you say goodbye?

Så er det lige før, og jeg går og er lidt rastløs. Det hele skulle være pakket og klar, så nu mangler jeg stort set bare at få smidt mit skrumlede korpus i et fly og så afsted. Skal hapse et tog fra Østerport kl. 7 i morgen tidlig, så selvom jeg gerne ville feste med brilleaberne ude i køkkenet (er fest på Folkesundhedsvidenskab i aften, så visse af fyrene er helt klar!), så bliver det vist ikke til det helt store, tror jeg.

Lidt mærkværdigt at tænke på, at om et døgns tid sidder jeg og titter ned på Kina fra ti kilometers højde. Forsøger at kvæle ethvert anstød til flyskræk, men 11 timer i et fly ER nu lang tid, når man ikke har fløjet langdistance siden, hmmm, 1997?

Bortset fra det, så skal jeg nok opdatere så snart som muligt når jeg er der ovre og jetlagget er forbi. Så indtil da: Annyonghi gaseyo og Sayonara……

Working poor

Utroligt! Det lykkedes tilsyneladende at narre den potentielle arbejdsgiver at ansætte mig, så nu er jeg ikke længere et arbejdsløst socialt udskud. Miraklernes tid er tilsyneladende ikke forbi! 🙂

Arbejdet lød ret godt, og jeg skal hjælpe til med research og analyse. Derudover er der selvfølgelig de obligatoriske ‘forefaldent arbejde’ crap-tjanser, men det må man jo tage med. Jeg er i hvert fald glad for at have noget fornuftigt at tage mig til når jeg kommer hjem.