Hep-hep-hep!

De rare mennesker i Landbrugsraadet vil gudhjælpemig have mig til samtale den 12. oktober…!!! Så er det med at sætte sig ned og terpe EU’s landbrugspolitik, så jeg rigtig kan lyde begavet.

View from above

Så kom efteråret vist, det er blevet lige en kende for køligt og blæsende hvis I spørger mig (og det gør I jo!). Efter at have cyklet frem og tilbage mellem Østerbro og studiet adskillige gange idag mens det blæste en halv pelikan, så synes jeg i hvertf ald selv, at jeg har ekspertise nok til officielt at afblæse sommeren.

Har været en studiepræget dag, har været til timer, holdt det famøse oplæg i FN-udbuddet, printet en masse pensum og rodet rundt med Finanslovsforslaget for 2006.

I aften holder vi den store hockeyaften på gangen, da vi har store ambitioner om at vinde kollegiets sportsturnering – på trods af at ingen af os er særlig gode! Heldigvis har vi fået udenlandsk forstærkning i form af Daniela ‘Jagr’ og Cecilia ‘Forsberg’ og da det er alment kendt at alle tjekkere og svenskere er født med hockey i blodet, så er der ingen tvivl om vores snarlige triumf. Og hvad man ikke har i teknik og evner, kan man jo kompensere for ved at være uhørt brutale og ondskabsfulde.

Og så siger de at polakker ikke har humor

En lidt gammel reklame, men jeg så endnu en vi-kan-ikke-lide-polske-håndværkere artikel i avisen i morges. Så er det at man kunne ønske sig, at de mere regressive elementer iblandt os kunne have set den reklame som det polske turist bureau kørte i Frankrig. Den kom efter at stereotypen omkring den onde, onde polske blikkenslager der vil tyvstjæle franske jobs havde været meget fremherskende i den franske debat op til forfatningsafstemningen. Se, det er god værkstedshumor!

Silent treatment

Endnu en stille søndag, har brugt noget af dagen på at forberede Henriette og undertegnedes oplæg i FN-udbuddet til på tirsdag. Emnet er ‘nedrustningsregimer’ og hvorvidt sanktioner og våbeninspektioner er virkningsfulde i bestræbelserne på at fremme nedrustning af eksempelvis masseødelæggelsesvåben.

I den forbindelse er den mest oplagte case Irak, men for at undgå alle kontroverserne og mudderkastningen, satsede vi på at lave et neutralt oplæg hvor vi fokuserede på hvorvidt sanktioner og våbeninspektioner var nyttige redskaber. Vi sendte derfor et udkast til en disposition til vores underviser fredag og i dag svarede han:

“Hej

Jeg havde netop tænkt mig i min gennemgang at trække de store linier ifht nedrustningsregimerne om WMD med fokus på NPT – og inddragelse af eks. vedr Nordkorea/Iran og perspektivering ifht de forslag fra HLP og SG som topmødet ikke fik vedtaget.

Så jeg synes jeres disposition ser helt fin ud – hvis I har mulighed for det synes jeg også I skal sige lidt om de centrale aktører i Sikkerhedsrådets behandling af Irak, og deres motiver dvs USA/UK, Frankrig og Rusland samt selvfølgelig generalsekretæren selv. Jeg glæder mig meget til jeres oplæg!

mvh Tomas”

Bemærk den sektion jeg har markeret med kursiv. For hurra-hurra, så er man da sikker på, at vi ikke kommer til at diskutere nedrustningsregimer eller redskaber, men derimod kommer ud i alle statskundskaberes yndlingsdisciplin: Ophedet debat om hvorvidt Irak krigen var legitim eller ej. Tak skal du have Tomas, der fik du lige spoleret et ellers fornuftigt og pragmatisk oplæg.

Ellers har jeg ikke lavet det helt store denne weekend. Fredag aften var jeg til festen på CSS. Vi var syv fra det gamle statskundskabshold der mødtes hos Henriette, og siden tog vi så ind til festen. Den var stor, havde usædvanlig dårlig musik og masser af piger. Det var tilsyneladende ikke lige den rette blanding for de seks øvrige fra holdet (3 kærestepar), som derfor defilerede hjem kl 1, 1.23 og 1.47. Så kunne jeg stå der og ligne en brilleabe og febrilsk stirre efter nogen i menneskehavet som jeg kendte. Igen hurra-hurra.

I går var jeg pænt træt, så fik ikke lavet så meget fornuftigt. Til gengæld var aftenen hyggelig, vi spillede Trivial Pursuit, så ‘Midsommer‘ og – gys! – ‘Bridget Jones’ Diary’. I aften er der filmklub på kollegiet, men selvom jeg står som arrangør, så skulle jeg måske hellere se at få læst noget i stedet for at se film to aftener i træk…..

Everything in time

I kraft af at det er fredag og at jeg lige er kommet hjem fra læsegruppemøde, så vil jeg her viderebringe et link til min absolutte favorit hjemmeside for tiden: Gorilla Mask. De behjertigede gentlemen bag siden har en daglig samling af links til urimeligt sjove hjemmesider og har derudover et fremragende arkiv med videoer, som man kan få utallige timer til at gå med. Mine aktuelle favoritter er den fabelagtige Star Wars Kid, den evigt underholdende O-Zone sanger og ikke mindst arkivet med Family Guy klip. Det hele er garneret med en usund portion drengemåsehumor, så alt i alt kan man som brilleabe kun anbefale at besøge hjemmesiden.

I aften skal jeg til semesterstartsfest på, uh, Center for Samfund og Sundhed. Vi er et par stykker fra det gamle scient.pol hold der skal sted, og det kan kun blive sjovt – kønsfordelingen på psykologi, folkesundhedsvidenskab og sociologi taget i betragtning….!

Er man forresten på vej ud på det dybe hvis man de sidste to dage har siddet to fnisende fyre og set 7th Heaven mens vi spiste frokost?

It’s no good

Jeg har vist ikke tidligere pralet med at jeg skal til Depeche Mode koncert den 26. februar 2006, men bedre sent end aldrig: Det skal jeg nemlig! Hidtil har DM været et af den slags bands som jeg godt vidste at man burde høre hvis man – som jeg jo er – er til salg for synth-pop og indie. Imidlertid blev jeg i sin tid skræmt væk dengang jeg i en fjern fortid lånte min storebrors ‘Songs of Faith and Devotion’, der var lidt for fuld af onde guitarriffs og SM-referencer til at mit spæde barnesind kunne kapere det. Siden hen opdagede jeg at deres mere synthbaserede sange var ret coole (‘Enjoy the silence’ og ‘Everything counts’!), men har til dato kun investeret i ‘Violator’ albummet. Nu har jeg imidlertid lånt deres greatest hits albums af Stine og jeg må sige, at de er meget, meget overbevisende! Det er nu min ambition at købe ét DM album hver måned indtil koncerten. Because everything counts in large amounts!

Hvad har jeg ellers oplevet? Tirsdag havde jeg timer og var til møde i filmudvalget på kollegiet. Første film bliver vist på søndag og er Million Dollar Baby, så hvis man tilfældigvis har en svaghed for aktiv dødshjælp, så kan man jo smide en kommentar….!

I går aftes var jeg så til planlægningsaften af Generation Europa arrangementet. Som nævnt har jeg været vanvittig nok til at sige ja til at blive ansvarlig for en workshop, så det kan jeg nok nå at blive lidt nervøs over inden den 8. oktober. Efter planlægningsmødet havde vi ring-til-medlemmer omgang. Skræmmende hvor unøjagtig en adresseliste kan være….!

Hvor er R. Kelly når man skal bruge ham?

Blot en lille opfordring til de Europapolitik interesserede. Den aldeles fremragende organisation Europæisk Ungdom arrangerer konferencen ‘Generation Europa’ den 8. oktober fra klokken 10-17 på CBS, Solbjerg Plads. Der vil være masser af hygge, debat og en lang række workshops man kan deltage i. Undertegnede står selv for workshoppen omkring ‘Europas globale udfordring’, hvor vi skal diskutere emner som udviklingspolitik, handel og landbrugspolitik.

Det kan kun blive interessant, og jeg vil opfordre alle interesserede i at besøge Generation Europas hjemmeside og melde jer til.

I Was Thinking I Could Clean Up for Christmas

Onde tunger vil vide, at jeg ligner en b-film skuespiller. Ja, I læste korrekt! Selv blev jeg meget overrasket da jeg blev konfronteret med denne tilsyneladende aldeles uanstændige påstand, men døm selv. Nedenstående herre er Paul Johansson, der spiller rollen som Kellys lettere moralsk anløbne* kæreste John Sears i Beverly Hills 90210 afsnit 4 til 14 i den fjerde sæson. Døm selv (stills fra BH90210):

Nej, vel? Og idag er han blevet pænt mere chubby, skulle jeg hilse at sige! Hvorfor er det at jeg ikke ligner seje b-film skuespillere som Rob Lowe i stedet?

*: Kelly returns from Europe alone, reluctant to admit that she and Dylan broke up over his gloominess at being rejected by Berkeley and their believed infidelities. When Dylan gets back, they make up when each admits to having not been unfaithful. During sorority rush, she dreads running into John Sears, a West Beverly senior when she was a freshman; back then, during her promiscuous youth, they fooled around and he spread worse rumors about her. He convinces her he has changed and she eventually breaks up with Dylan to date him. Despite his pledge to wait until she is ready, he tries to coerce her into having sex on their first real date. She realizes her mistake and eventually reunites with Dylan.

All farewells should be sudden

Måske er det fordi jeg er ved at blive gammel, men det er mange år siden jeg sidst har sovet til kl. 14 dagen efter en fest. Vi sad på køkkenet og drak øl + så lousy film, hvorefter der endte med at være fest i fælleslokalerne og sidenhen udviklede aftenen sig…..!

Klokken 15 drønede jeg sammen med Thomas ud til Stine for at planlægge fest. Vi fik udarbejdet en ganske fornøjelig invitation, så nu mangler vi kun layoutet før det hele klapper. Er selvfølgelig masser af ting der skal ordnes og planlægges endnu, men festen er bestemt ved at tage form!

Siden jeg kom hjem har jeg spist og set lidt fodbold ude i køkkenet sammen med abekattene, og nu sidder jeg så her…..efter en weekend hvor jeg (surprise!) ikke fik læst så meget, men til gengæld været så rigeligt social…

Jeg savner Marvin Gaye

Jamen, det gør jeg altså…!

Har just spist morgenmad, og hører nu min nye Josh Rouse cd inden jeg skal igang med lidt hovedrengøring. Fik ikke rigtig nået det jeg skulle igår, så idag er dedikeret til at være en flittigmås…..ja…nemlig ja. Var som nævnt ude at spise hos Stine i går. Thomas og Ditte – Stines gamle gymnasieveninde – var der også, og det blev ganske hyggeligt. Følte mig lidt træt og var ikke helt i hopla (så kan du måske lære ikke at tage en løbetur før du skal afsted?!, red). Er i et lidt blandet humør i disse dage, synes jeg står lidt i stampe for tiden. Skyldes nok at jeg endnu ikke har fundet et job endnu. Har dog sendt et par nye ansøgninger afsted. Begge stillinger lyder ret interessante, så jeg håber som sædvanligt! Må hellere se at komme i gang med yndlingsbeskæftigelsen … kollegieværelser gør desværre ikke sig selv rene…!